Kultur er en afgørende faktor for en virksomheds succes!

Det ved mange. Men hvordan afkoder man kulturen? Hvordan skaber man en vinderkultur?

I min forskning og i de resultater, jeg er kommet frem til via mit strategiske arbejde, handler det meget om, at det ikke er nok, at lederen eller teamlederen alene har overblikket og redskaberne til at forstå kultur, samarbejde og kommunikation. Selvom lederen og teamlederen naturligvis har en afgørende rolle for at sætte rammen for kulturen.

Jeg har oplevet øjenåbnende resultater, når teamet sammen med lederen eller teamlederen får indsigt i sig selv og i hinandens kulturer, og tager ansvar for, at de alle er en del af den fælles kultur.

Vinderkultur er, når alle tager ansvar og forstår, hvad de selv bringer til bordet.

Men det kræver modighed at åbne op og tale sammen om kulturen og de ting, der ikke fungerer og om, hvordan vi kan skabe mere effektivitet i teamet.

MEN det er en utrolig værdifuld snak og den kan let håndteres med en ekstern facilitator.

Tit er det simple procedurer, der udløser løft i effektiviteten og skaber øget arbejdsglæde.

Ved at lytte til medarbejderne opnår lederen vigtig viden om strukturer, der kan ændres. Lederens arbejde bliver faktisk meget nemmere efter sådan en snak.

Når jeg åbner op for TALENT DNA’et i virksomheder og alle forstår talenternes samspil ud fra grafer og logiske systemer, koblet med psykologisk forståelse, sker der en mærkbar ændring med det samme.

Der kan være mange spændende aspekter i at åbne talent DNA’et.

For eksempel oplever jeg ofte et ”genganger talent” hos hele teamet – dvs. at en stor del af teamet arbejder ud fra det samme talent – og det kan faktisk skabe en ineffektivitet, vi slet ikke er klar over. Det kunne eksempelvis være, at hele teamet har en genganger i det inddragende talent, så florerer der en naturlig logik om, at alle skal vide, hvad der er i gang – men hele tiden! Og det kan man hurtigt bruge unødvendig meget tid på i løbet af arbejdsdagen. Det positive ved talentet er, at vi inddrager hinanden i, hvor vi er i opgaveløsning og hvilke processer, der er i gang. Og det giver en fælles forståelsesramme. Bagsiden af dette talent er, at dét, der sker i dagligdagen er, at der er for MEGET INFORMATION, der deles. Måske modtager alle i teamet f.eks. 50 CC-mails om dagen.  Dvs. at alle skal tage stilling til alt, samtidig med at egne opgaver skal løses!

For at ændre denne adfærd, er det vigtigt, at teamet opnår indsigt i og bevidsthed om deres egen mailkultur, hvorefter overflødige mails kan reduceres. Regner vi på det, kan der i et sådan team fjernes  50x5x4 =1000 mails pr. måned, hvis alle i teamet bliver mere opmærksomme på deres talent og resultatet er, at der frigøres utrolig megen tid til hovedopgaverne.

Forestil dig hvilken forskel bare sådan en lille ændring kan gøre for effektiviteten!

En simpel forståelse, en lille ændring, men et stort resultat for effektivitet og følelsen af at kunne nå mere.

I andre teams mangler man måske inddragelsestalentet og glemmer at informere hinanden, hvilket også kan have store konsekvenser for effektiviteten. Manglende deling af viden og analyser kan resultere i, at der sker fejl i opgaveløsningen, så der i stedet skal bruges kostbar tid på brandslukning.

Men når man véd dét, så kan det let løses ved simple strukturændringer.

Kender du dit egen kultur?

Dit talent DNA?

Dit teams talent DNA?

Dine kollegaers talenter?