At tænke i talenter giver større succes for virksomheden og booster arbejdsglæden

Talenter beskriver, hvor vores hjerne har let ved at fungere. Får vi opgaver, hvor vores talenter bliver stimuleret, finder vi dem lette, sjove og spændende. Får vi til gengæld opgaver, hvor vores knapt så udviklede talenter ligger, bliver det hårdt arbejde, som for det meste vil demotivere os. Derfor kan der opnås markant højere effektivitet, arbejdsglæde og drive ved at sætte fokus på talenterne.

Når man indarbejder talent-tankegangen i virksomhedskulturen, får man en positiv fælles referenceramme, som humoristisk forklarer, hvordan vores adfærd udspiller sig via vores talenter. At tænke i talenter gør menneskelig adfærd logisk, rationelt og håndterbart fremfor psykologisk komplekst.

Har du prøvet at gøre dét, som du er god til en hel dag og mærket følelsen af indre succes og følelsen af, at du virkelig slog til?

Har du så også modsat prøvet at arbejde med en opgave en hel dag, som du ikke var motiveret for, og mærket, hvordan du blev helt drænet?

Det er stimulansen af din hjernes talenter, der styrer, hvordan vores motivation og drive er.

Derfor er der intet vigtigere for en leder end at vide, hvilke talenter man selv leder ud fra, samt hvilke talenter medarbejderne har, for det er gennem denne viden, at der kan skabes fatastiske resultater, mere motivation og arbejdsglæde.

Teams får et markant løft i samarbejdet og bruger hinanden helt anderledes, når teamets talenter er afdækket.

Med foredraget Sæt dit talent i spil får virksomheden et humoristisk puf ind i tankegangen om talenter og får med det samme stof til eftertanke til fremadrettet samarbejde og effektiv opgaveløsning.

Ønsker man at arbejde mere i dybden med talenterne i sit team, kan der investeres i en temadag, hvor alle medarbejdere på forhånd har taget en talent-screening, som vil danne grundlag for dagen. Det er lærerigt, tankevækkende og virker på den lange bane.