Verden står overfor forandringer. Store forandringer!
Dét har jeg endnu engang fået konstateret på den verdensomspændende videnskonference ATD i USA, som jeg netop er vendt hjem fra.
Jeg har lært en masse og er også blevet forundret over meget. Her er nogle af de indsigter, jeg har taget med mig hjem:
- Vi effektiviserer, vi skal tænke mere innovativt og vi skal følge med.
- Vi skal skifte fra et “Fixed” mindset til et “Growth” mindset.
- Vi kommer til at fokusere mere på “Micro learning” og på at bruge mindre tid på at lære det samme.
- Vi connecter worldwide og mange kender kun deres kollegaer via en online training. De har aldrig mødt hinanden in real life.
- Biler bliver selvkørende og vi går snart side om side med robotter med kunstig intelligens.
- I 2020 er 75 % af vores arbejdskraft Millennials, som har et helt andet mindset. De er født med teknologien i hånden og har helt andre motivationsfaktorer, end vi tror!
- Fremtiden er en realitet og den venter lige om hjørnet
Er du og din virksomhed klar til fremtiden?
Jeg forsker i fremtidens viden, så jeg kan være med til at inspirere om, hvordan vi kan forholde os til den og blive en del af den på en positiv måde.
Det er interessant og spændende at forske i de nyeste trends, men hvordan skal vi omstille os så hurtigt til noget, vi slet ikke kan tænke os til?
Det bliver vigtigere end nogensinde at kende sit ægte potentiale, vide hvad ens talent er og hvordan man kan sætte sig i en position, hvor man kan bidrage værdifuldt til udviklingen.
Jeg har hørt mange spændende professorer i neuroscience fortælle om, hvad vi skal være opmærksomme på.
Jeg har fået indblik i spændende forskning om, hvordan vi kan vende stress på hovedet og forholde os til den, som en styrke, der gør os kampklare! Det handler om vores mindset til stress!
Jeg har fået mange spændende bud på, hvordan vi som mennesker kan bruge værktøjer til at få fremtiden implementeret.
Min forretning er unik og innovativ
På konferencen fandt jeg ud af, at ingen har det koncept, jeg har, og at folk var meget interesserede i netop det.
Så tiden er moden til at gå internationalt.
På min rejse er jeg også blevet bekræftet i, at Danmark er utroligt langt fremme i ledelse og teamudvikling samt tekniske systemer. Samtidig fandt jeg USA lidt gammeldags på visse punkter, og selvom jeg godt ved, at det var en lille detalje, så betalte jeg på ”gammeldags manér” med en fluesmækker! Ja, der smilte jeg lidt og tænkte: FINDES DE STADIG!?
Ja, det var lige lidt tanker fra min forskningstur til Atlanta, ADT.
Nu glæder jeg mig til at inspirere virksomheder og talent coaches videre – med endnu mere spændende viden i bagagen!