God ledelse inkluderer, at man er i stand til at motivere sine medarbejdere ved at give dem stimulerende og udfordrende arbejdsopgaver samt muligheden for at opnå succes i den ramme, de er sat i.
Men hvordan ved man egentlig, hvilke opgaver en medarbejder skal have?
Gennem teori om hjernens talenter er det muligt at afkode dette på en langt mere effektiv måde end tidligere. Hjernen har nogle skjulte talenter, der beskriver hvilke opgaver, der giver os energi, hvor vi er hurtige, samt hvor vi er langsomme og drænede for energi.
Via dette indblik i talenterne er det muligt at få det fulde potentiale frem i sit team og få motivationen og effektiviteten til at stige helt naturligt.
Alle har talenter – både synlige og skjulte
Alle har en hjerne – derfor har alle talenter.
Ved at have fokus på ALLE medarbejdernes talenter og sørge for at sætte dem i spil i stedet for kun at have fokus på de få mennesker, der udviser en særlig talentfuld performance, kan man opnå en meget større værdiskabelse i virksomheden. De bedste medarbejdere er nemlig ikke nødvendigvis kun dem, der performer godt udadtil.
De mest værdifulde medarbejdere er derimod dem, der har fået sat deres talent rigtigt i spil, fordi de så har at gøre med opgaver, der giver dem energi, og dermed kan bidrage bedst muligt i virksomheden.
Og her er det virksomhedens og ledernes ansvar og opgave at sætte de rigtige medarbejdere til at løse de rigtige opgaver.
Hvad sker der, hvis vi ikke stimulerer talenter?
Vi har alle brug for at få stimulerende og udfordrende arbejdsopgaver og spændende karriereveje samt muligheden for at opnå succes for at kunne trives. Stimulerer man ikke talenter, altså giver hjernen noget at rive i, har det store konsekvenser.
Research viser, at det er de samme centre som fysisk smerte, der lyser op i hjernen, hvis vi ikke bliver stimuleret (PhD doktor Britt Andreatta). Dette kan forklare den rastløshed og frustration der kan opstå (dog uden at man helt præcist kan sætte en finger på, hvorfor man føler rastløshed), hvis man sidder i et job, hvor ens talenter ikke bliver sat i spil og ikke bliver benyttet.
Bliver hjernens talenter ikke stimuleret i en længere periode, er der en stor risiko for at medarbejderne bliver stressede eller føler sig nødsaget til at forlade virksomheden. Ved at arbejde med hjernens talenter i virksomheden, kan man imødekomme disse mulige problemer og sparre mange penge, og man kan beholde de dygtige medarbejdere.
Studier viser endvidere, at hvis talenterne ikke bliver udfordret eller belønnet og måske bliver mistolket, kan det have en negativ effekt på hele organisationen (Harvard Business Review 2010).
Det er derfor SÅ vigtigt, at virksomhederne yder en kæmpe indsats for at engagere deres talenter.
Penge er ikke altid en motivationsfaktor
I nogle virksomheder kan der være en tendens til at tro, at det overordnet er penge, der driver og motiverer ansatte, og de bruger derfor lønforhøjelser og bonusser som en essentiel del af deres ledelsesstil. Og det er da også sandt, at de fleste motiveres af penge på ét eller andet plan, men dog kun i et begrænset omfang (Harvard Business Review 2017).
Hvis vi vil vide, hvad der virkelig får vores medarbejdere til at trives, må vi kigge dybere. I rapporten The 7 Key Trends Impacting Today’s Workplace, som er baseret på studier med over 500 organisationer og 200.000 individuelle svar, fandt man at “penge” kun rangerer på en 7.-plads over faktorer, der medvirker til at ansatte vil gå den ekstra mil.
På førstepladsen lå derimod ”kollegaer”. Ud fra rapporten kan man konkludere, at virksomhedskulturen og det sociale sammenhold spiller en større rolle i medarbejderenes trivsel og engagement end penge gør (Maclaren, 2016).
Andre studier viser faktisk, at belønning som motivationsfaktor kan have en negativ effekt på performance, fordi fokus flyttes fra at løse den konkrete opgave til i stedet at være koncentreret om at modtage bonussen, når opgaven er løst (Glucksbergs teori om motivation).
Sådan får du udnyttet talentpotentialet i langt højere grad
Det er de færreste virksomheder eller personer, der har et konkret bud på, hvordan man kommer i gang med at arbejde med hjernens talenter.
Jeg har et kvalificeret bud på et talentudviklingskoncept, der virker – nemlig konceptet: Sæt dit talent i spil.
Dette koncept har jeg udviklet på baggrund af mine mange års forskning og intensive arbejde med talentudvikling. I løbet af de seneste år har jeg holdt foredrag for over 15.000 mennesker, arbejdet strategisk med talentudvikling i både store og små virksomheder samt talent-coached både ledere, teams og private personer.
Jeg kan tilbyde dig og din virksomhed et spændende og tankevækkende indblik i, hvordan du kan arbejde konkret og simpelt med talentudvikling i form af foredrag, teamdage, strategiforløb og individuel talentcoaching. Resultatet er, udover et markant løft i effektivitet og vækst, at fokus på talentudvikling giver et positivt løft i samarbejdet, motivationen og arbejdsglæden. Udbyttet af et foredrag er, at virksomheden eller teamet får et fælles ”talentsprog”, der vil åbne op for en ny og anderledes kommunikation og samarbejdsform.
Hvis du skulle være interesseret i at høre mere om talentudvikling, og hvordan man bruger talenter bedst muligt, er du meget velkommen til at kontakte mig og få en uforpligtende snak om dine og jeres behov.
Kontakt mig på nedenstående:
Mail: iris@playyourtalent.com
Tlf.: 61 43 63 43
Kilder:
- Glucksbergs teori om motivation
- Stephen Maclaren, 2016: “Motivating Employees Is Not About Money”.
- Harvard Business Review 2010 og Harvard Business Review 2017: “How to Keep Your Top Talent” og “What Matters More to Your Workforce than Money”.
- TINYpulse 2014 Employee Engagement & Organizational Culture Report: “The 7 Key Trends Impacting Today’s Workplace”.