At kende dit eget og dine medarbejderes talenter, er den største gave, du kan give dig selv og din virksomhed
Dine talenter er dine “motorveje” – der, hvor tingene går stærkt og bare kører derud af. Der, hvor du faktisk opnår energi ved at arbejde. Resultatet af at arbejde i dine toptalenter, altså på dine motorveje, er at du går hjem glad og opløftet, selvom du har haft travlt.
Den nyeste hjerneforskning har vist, at mennesker, som arbejder, hvor deres toptalenter er stimulerede, yder 6 gange så meget på arbejdspladsen og er 3 gange lykkeligere mennesker ifølge prof. Marcus Buckingham og Gallup instituttet.
Dette skyldes, at når du har talent for en opgave, er det lige til for dig at udføre den – det er lige så let for dig, som det var for Einstein at lave matematik. Det handler bare om at have talent for dét, man laver!
Det ærgerlige er bare, at mange ikke kender deres talenter i dybden og at 50 % af Danmarks befolkning faktisk arbejder i deres middelmådige og ”non-talenter” ifølge studier på området.
Dine middelmådige og svage talenter – altså dine nontalenter, er dine grusveje, der hvor det går langsomt og koster dig energi. Det vil sige, at hvis dine hovedarbejdsopgaver ligger i dine middelmådige talenter eller i bunden, vil indsatsen ligeledes blive middelmådige eller dårligere, end den kunne have været, og du bliver et mindre tilfreds menneske generelt. I virkeligheden er det en meget simpel logik, som vi desværre ofte overser.
Ser man på den menneskelige natur med de psykologiske briller, elsker alle mennesker som udgangspunkt at blive stimuleret der, hvor de er gode! Det er HER følelsen af succes opstår!
Når man arbejder middelmådigt eller synes, at hver dag er en kamp for at løse opgaverne tilfredsstillende, opstår der stress og et anspændt arbejdsmiljø, hvor man bliver irriteret på hinanden, arbejdsindsatsen er lav og utilfredsstillende. Ja listen over negative konsekvenser er lang og det koster virksomheden på mange parametre.
Som mennesker er vi alle som udgangspunkt programmeret til at køre på vores motorveje – altså til at gøre brug af vores toptalenter – for det er her, vi opnår størst succes. Når vores toptalenter er i spil, får vi frigivet en enorm tilfredsstillelse på den personlige konto i form af øget selvværd og selvtillid.
Glæden over at lykkes med dét, man udretter, giver resultater og energi til en selv, virksomheden og ens kolleger. Det er win-win for alle parter!
At arbejde med talenter giver altid både en personlig gevinst og et stor benefit for virksomheden.
Talentindikatoren som nyt værktøj
De fleste steder bruger man i dag stadig personlighedstests, som blev udviklet i 1930’erne og 1950’erne, som et forsøg på at afdække, hvem du er rent psykologisk. (Disk, JTI, MBI m.m).
Disse har været gode til selvvurderet at sige, hvem du tror, du er og du vurderes herefter ud fra en række gammeldags psykologiske termer. Det er vigtigt at understrege, at disse tests ikke er dårlige, men man berører i virkeligheden kun overfladen og ser på psykologiske faktorer.
Med talentindikatoren får du et ekstremt grundigt og konkret indblik i dine talenter i form af grafer og tal, som kan hjælpe dig med at få sat dit talent i spil, både personligt og arbejdsmæssigt. Værktøjet fortæller, hvordan du konkret kan lede dine medarbejdere ud fra deres talenter og hvordan teamet hurtigt kan åbne øjnene for hinandens talenter, nemt og overskueligt.
Gevinsten er ikke til at tage fejl af, fordi du vil opleve et enormt løft i effektivitet og tilfredsstillelse på arbejdspladsen og dit ledelses niveau vil nå nye højder med denne indsigt.
Mulighederne er mange med dette værktøj. Man kan blandt andet:
- Skabe en positiv, talentfokuseret dialog og vinderkultur
- Skabe store resultater og større arbejdsglæde
- Sikre langt hurtigere udvikling og effektivitet
- Optimere teamperformance
- Afdække muligheder og problemer for teamet
- Ansætte folk, der passer til jobbet og bliver dygtige og glade i det (andre tests afdækker kun, om man passer ind kulturelt)
- Gøre ledere super motiverende
- Sikre optimalt brug af medarbejdernes ressourcer – uden at ødelægge dem
Den moderne videnskab garanterer større gennemslagskraft og validitet og viser, hvordan man skaber succes og engagement
Jeg har testet mig selv i 22 værktøjer og har anvendt en del af dem på mine kunder – jeg har endnu ikke fundet noget andet værktøj, der er så logisk og rationelt og viser så stor en detaljeringsgrad på en så nem og overskuelig måde som talentindikatoren.
Dette værktøj kan forklare, hvorfor man i andre værkøjer får den profil, som man gør – fx.: Hvorfor du er høj på Dét i DICS, hvorfor lander du i den GULE kategori i Insights. Osv.
Jeg arbejder med strategisk talentudvikling og jeg synes, at talentindikatoren er det stærkeste produkt på markedet, når man vil arbejde med talentudvikling.
Kilder
- Gallup.dk
- Ledelse.dk